ISIT TAKUNNITTUT / ØJNENE DER SER

 

En præsentation af 6 yngre grønlandske fotografers foto- og grafikkunst der hver især giver et forskelligartet og nytænkende bud på Grønland og grønlandsk kunst af i dag.

Pris: 250 kr.

Ekskl. moms og leveringsomkostninger

© Iben Mondrup & fotograferne

Redaktion: Iben Mondrup

Særlig sagkyndig:
Jakub Christensen M.

Sprog: Kal / Dk

Oversætter (KAL):
Kelly Berthelsen

Visuelle bidrag:
Mikael Lindskov Jacobsen · Inuuteq Nuka Kriegel · Maja-Lisa Kehlet · Inuuteq Storch · Lisbeth Karline · Steen Olsen

Grafisk tilrettelæggelse:
Iben Mondrup

Repro og Tryk:
Clausengrafisk, Odense

Udgivelsesår: 2014

ISBN: 978-87-92170-23-1

Sideantal: 160

Bogens indhold

Der har aldrig været større opmærksomhed om Grønland end der er i dag. I fotobogen ØJNENE DER SER møder vi et udvalg af landets yngre fotografer, som giver deres billede af Grønland. Vi bliver inviteret med til gadefester, koncerter, hyggeaftener, fødselsdage, mm. rundt omkring i Grønlands byer. Og vi oplever en be­folkning og en livsstil som på alle mulige måder ligner det man kender andre steder i verden, men som alligevel har sin særegne kultur.

Intentionen med bogen er at fremstille et al­ternativ til de andre billeder af Grønland, dem som er taget af professionelle fotografer ude­fra, og som sædvanligvis møder os på udstillinger, i kunstbøger, aviser og på hjemmesider.

Det her er seks grønlandske fotografers Grøn­land.

Læs udvalgte artikler fra Sermitsiaq.ag her

Iben Mondrup, redaktør

Iben Mondrup er egentligt prosaforfatter med fire romaner bag sig.

Hendes første roman Ved slusen udkom i 2009 på det grønlandske forlag milik publishing. I 2012 udgav Gyldendal hendes anden roman En to tre – Justine, og hendes tredje roman, efterfølgeren til En to tre – Justine, som hedder Store Malene, udkom 2013. September 2014 kom Iben Mondrups seneste roman Godhavn.

Iben Mondrup er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, som hun forlod med en kandidatgrad i 2003. Og i dag arbejder hun bevidst med sprogets sanselighed. Man kan sige, at hvor det tidligere var kroppen, gulvet og kameraet, der var hendes materiale, er det nu ordene.